Elevinddragelse
På Parkskolen ønsker vi, at eleverne aktivt bliver inddraget i vores køkken. Vi vil gerne, at de lærer noget om råvarer, tilsmagning, køkkenhygiejne og samarbejde. Derfor er vores 6. klasses elever med i køkkenet en gang om ugen, hvor de hjælper køkkenpersonalet med at lave maden. Efterfølgende bliver maden serveret for de andre elever. Vi ønsker, at eleverne skal opleve andres værdsætning af den tilberedte mad. Succesoplevelser i køkkenet er med til at give eleverne selvværd, selvtillid og mod på at bevæge sig ud på det ukendte.